GEUS og Aarhus Universitet (AU) har i 2025 opdateret retentionskortet, der beskriver omsætningen af kvælstof under transport af næringsstoffet fra markerne til kystområderne. Man kan læse om retentionskortet og de data, der indgår i opdateringen her: GEUS' hjemmeside og SGAVs hjemmeside.
I opdateringen af retentionskortet 2026, indgår etablerede lavbundsprojekter, vådområder og minivådområder, som Styrelsen, GEUS og AU har haft kendskab til, der er etableret i perioden frem til og med 2025. Der er mulighed for at supplere med oplysninger om konkrete projekter og lokale forhold, der kan have en betydning for en fremtidig opdatering af retentionskortet. Vurdering af veldokumenterede oplysninger forventes at ske løbende, og indarbejdelse i retentionskortet med nærmere fastlagte intervaller, f.eks. en gang årligt. Sådanne projekter kan indberettes i dette system til brug for fremtidige opdateringer.
Projekter, der er undervejs, men ikke er etableret, kan ikke indgå i kortets datagrundlag, men vil blive inddraget i fremtidige opdateringer.